Forbedret DPIA modul baseret på Datatilsynets skabelon for konsekvensanalyser
Publisering: Oktober 2024
Vi har opdateret vores DPIA modul i henhold til Datatilsynets nye skabelon for konsekvensanalyser samt gjort det muligt at lave en indledende vurdering.
Derudover har vi lavet mindre forbedringer, så I er endnu bedre understøttet i arbejdet med konsekvensanalyser. De vigtigste opdateringer inkluderer:
- Indledende vurdering: Baseret på retningslinjer fra EDPB og Datatilsynet.
- Opdateret spørgeskema: Tilpasset Datatilsynets skabelon.
- Forbedrede hjælpetekster: Mere vejledning gennem hver fase af processen.
- Risikovurdering: Opdaterede funktioner i overensstemmelse med Datatilsynets retningslinjer.
- Stærkere overblik: Mulighed for at knytte DPIA’en til specifikke systemer og behandlingsaktiviteter.
Indledende vurdering
Du kan nu udføre en indledende vurdering baseret på retningslinjer fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) og Datatilsynet. Den hjælper med at afgøre, om en DPIA er nødvendig og kan fungere som dokumentation, før et nyt system eller projekt implementeres i organisationen.
Opdateret spørgeskema
Spørgeskemaet til DPIA er nu tilpasset Datatilsynets skabelon for konsekvensanalyser. Det betyder, at nogle spørgsmål er opdelt i flere dele, hvilket giver mere plads til uddybning og præcision.
Risikovurdering
De opdaterede muligheder for risikovurdering gør det nemmere at følge Datatilsynets retningslinjer og sikre korrekt risikostyring i forbindelse med dine behandlingsaktiviteter.
Stærkere overblik
Du kan nu knytte DPIA’en direkte til specifikke systemer eller behandlingsaktiviteter, hvilket giver et klart og samlet overblik over din compliance-status.
Forbedrede hjælpetekster
Flere detaljerede hjælpetekster guider dig sikkert og effektivt gennem hvert trin af DPIA-processen.
Hvor finder du det nye DPIA-modul?
Når du har fået det nye DPIA-modul aktiveret, vil det være tilgængeligt på samme sted som det tidligere modul. Den indledende vurdering er placeret som første trin i spørgeskemaet, og når denne er udført, vil det automatisk vise, om en DPIA er nødvendig, eller om processen kan afsluttes. Du kan vælge at springe den indledende vurdering over og gå direkte til DPIA’en – det er helt op til dig. Det intuitive spørgeskema guider dig gennem hele processen.
På startsiden får du et tydeligt overblik, der viser, om den indledende vurdering er udført, om en DPIA er afsluttet, og om der er en høj resterende risiko for de registrerede.
Klar til at komme i gang med de nye funktioner?
Kontakt os på support@wiredrelations.com eller via chatten for at få det nye DPIA-modul aktiveret. Vi ser frem til at hjælpe dig med at optimere dit compliance-arbejde!