Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Forbindelsen mellem systemer og behandlingsaktiviteter i Wired Relations

Hvis du kortlægger dine systemer i Wired Relations, inden du dokumenterer dine behandlingsaktiviteter, så er du godt på vej!

Når du forbinder en behandlingsaktivitet med allerede kortlagte systemer i spørgerammens trin 2, så henter Wired Relations de typer af registrerede + tilhørende personoplysninger, som er oprettet på systemet ind i behandlingsaktivitetens trin 3, som illustreret nedenfor. Hvert personsymbol på illustrationen repræsenterer èn type registrerede med tilhørende systemrelevante personoplysninger:

 The connection between systems and processing activities ENG - Visualisation

Herefter kan du i behandlingsaktiviteten tilpasse typer af registrerede + tilhørende personoplysninger manuelt med udgangspunkt i det input, du nu har fået fra systemkortlægningen. Du vil ofte skulle slette nogle typer af registrerede/personoplysninger, der ikke er relevante for netop den behandlingsaktivitet, du er i gang med at dokumentere. Et system kan spænde over mere end én behandlingsaktivitet: Typerne af registrerede + personoplysninger i det enkelte system er reelt en bruttoliste over personoplysningerne i alle de behandlingsaktiviteter, som systemet indgår i.

NB: Vær obs på, at der ikke er et dynamisk link mellem systemer og behandlingsaktiviteter, hverken den ene eller den anden vej.

Hvis du efter at have forbundet system A + B med en behandlingsaktivitet tilføjer nye registrerede + personoplysninger på system A (orange personsymbol) eller sletter en en kategori af registrerede + personoplysninger (overkrydset gråt personsymbol), så ændres intet i behandlingsaktiviteten:

The connection between systems and processing activities ENG - Visual 2

De tilpasninger du laver manuelt i en behandlingsaktivitet vil heller ikke slå igennem på det enkelte system i Wired Relations.