Behandlingsbegrebet er meget bredt. Alt, hvad man kan forestille sig at gøre ved personoplysninger, kan siges at være en behandling.

Når man indsamler oplysninger hos de fysiske personer eller køber oplysninger om fysiske personer hos andre, er der tale om en behandling. 

Når man registrerer sine personoplysninger i et IT-system og begynder at bruge informationerne, er det en behandling – herunder når man systematiserer, søger, tilpasser, ændrer, udvælger, samkører eller sammenstiller oplysningerne.

Selve opbevaringen i form af at lagre eller gemme oplysningerne er en behandling.

Når oplysningerne videregives, overlades til andre, formidles eller overføres, er det en behandling.

Selv hvis man forhindrer brugen af oplysningerne gennem blokering eller foretager sletning eller anden tilintetgørelse af oplysningerne, er det en behandling.

Alt hvad man foretager sig med en personoplysning i hele oplysningens levetid (lifecycle) fra den skabes til den slettes, er en behandling.


Vær opmærksom: Denne information kan ikke sidestilles med juridisk rådgivning. Informationen er udtryk for, hvad vi ser som 'best practice'

Fandt du dit svar?